Amerikansk aktiecomeback, dollarkrise og Javier Milei

Den amerikanske dollar er faldet knap 12 procent mod kronen i løbet af året og faldet ser ud til at fortsætte. Men samtidig er de amerikanske aktier kommet bragende tilbage siden dykket i april. Hvordan hænger de to ting sammen og kan man som investor putte penge i amerikanske aktier uden at få udhulet sin investering på grund af dem faldende dollarkurs? Vi kigger også på de tre aktier, Arrowhead, Cameco og Leonardo, som investor Steen Jakobsen fremhævede forleden. Analysen virker solid, men pas stadig på enkeltaktier, lyder rådet i studiet. Til sidst kigger vi den ultraliberal argentinske præsident, Javier Milei, der er kommet i modvind på de finansielle markeder. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder’ dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. Han er flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.