Novo-topchef i opgør med ansatte og Ørsteds krise vokser

Vindmøllegiganten Ørsteds aktie styrtdykkede mandag, og krisen er måske endnu mere alvorlig end som så. Ørsted er muligvis gidsel i en politisk strid mellem Danmark og USA, skriver Financial Times. Er hele havvindmølleeventyret lagt i koma? Kommer Trumps politiske had også til at ramme andre danske virksomheder som f.eks. Novo Nordisk? Vi diskuterer også Novo-topchefens Mike Doustdar sparekniv, der skaber vrede blandt de ansatte. Til sidst kigger vi på Trumps kvælertag på den uafhængige amerikanske centralbank, hvor han nu har fyret et medlem af den magtfulde bankledelse. I studiet: Magnus Barsøe og Frank Hvid. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder’ dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. Han er flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.