Powells tale giver aktiefest, og regeringen laver en Oprah Winfrey

Dansk økonomi slår endnu en rekord, da beskæftigelsen nu er kravlet op på knap 3.060.000, og overskuddet på statsfinanserne svulmer. Regeringen har derfor åbnet gaveboden og har på bare én uge brugt knap 10 milliarder kroner i afgiftslettelser. Det svarer til tre Store Bededage. Vi diskuterer, hvor længe opturen i dansk økonomi varer ved, og hvordan regeringen burde have brugt de 10 milliarder. Vi kigger også på udsigten til en kommende rentenedsættelse i USA, der fik aktiemarkedet til at skyde i vejret. Kommer renten yderligere ned i Danmark også? Svaret er: Næppe. Og til sidst kigger vi på en ny bølge af kritik mod kunstig intelligens, som bevæger sig ud i bobleterritorium, lyder det. Har forventningerne været for høje, og er det tid til at komme ud af de amerikanske techaktier? I studiet: Magnus Barsøe og Frank Hvid.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder’ dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. Han er flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.