Skal staten eje kriseramte Ørsted? 

Den vaklende energigigant Ørsted har tabt over 80 procent af sin markedsværdi siden 2001, og mandag kom det frem, at kassen er nærmest tom. Ørsted har brug for 60 milliarder kroner, og staten har allerede accepteret at lægge halvdelen. Hvad skyldes krisen i Ørsted og giver det overhoved mening, at de danske skatteborgere skal eje havvindmølleselskabet? Vi kigger også på bitcoin, der styrer mod nye højder og nu koster 122.000 dollars. Men toppen er næppe nået, lyder vurderingen i studiet. Vi vil se yderligere kurshop og en pris på 200.000 dollars er ikke urealistisk, fordi den politiske velvilje overfor kryptovaluta er simpelthen enorm. I studiet: Magnus Barsøe og Mikael Milhøj. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Penge er jordens salt og verdens lys. I ‘Børsen brænder’ dykker journalist Magnus Barsøe ned i tidens mest presserende og fascinerende historier inden for økonomi, erhvervsliv og finans. Han er flankeret af de to analytikere Sara Sjølin og Mikael Olai Milhøj. Sammen stiller de skarpt på de økonomiske skandaler, tendenser og beslutninger, der ikke blot påvirker markederne, men også samfundet, mennesker og vores forståelse af værdi. Økonomi er ikke kun tal og transaktioner, men også en dybt forankret del af vores fælles eksistens. Barsøe og co. hjælper dig med at forstå tidens økonomiske problemstillinger, både dem, der er skelsættende for verdensøkonomien og dem, der har betydning for din hverdag, din lønseddel og din boligpris.