Agent Samsam mod de hemmelige tjenester

PET og FE skal anerkende, at Ahmed Samsam arbejdede for dem under rejser til Syrien i 2013 og 2014. Det er konsekvensen af den historiske dom i Højesteret, hvor Samsam har vundet sin retssag mod de danske efterretningstjenester. Det er første gang, PET og FE offentligt har anerkendt samarbejdet. I P1 Debat spørger vi: Hvilke konsekvenser får dommen? Bliver det sværere at rekruttere hemmelige agenter? Kan vi have tillid til PET og FE? Var det en fejl at lægge kommissionsundersøgelsen af Samsam-sagen i graven? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller sende en sms til 1212. Gæster: Erbil Kaya, tidl. advokat for Ahmed Samsam, Christian Jensen, chefredaktør, Politiken Rosa Lund, retsordfører, Ø Niels Jespersen, chefredaktør Pio Lars Findsen, Fhv. chef Forsvarets Efterretningstjeneste Torben Ørting, formand for Folk og Sikkerhed, Fhv. kontreadmiral Vært: Cecilie Lange Tilrettelæggere: Oliver Breum, Frederikke Ernst Producer: Frederikke Ernst

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.