Bøllemetoder på Borgen?

SVM-regeringen har netop fejret sin 1-års fødselsdag. Vælgerne bliver færre, mens løsgængerne i Folketinget bliver flere. Året i Folketinget har været præget af politiske drillerier, råb om bøllemetoder og krav om flere folkeafstemninger. P1Debat julesalon kommer til at handle om at sluge skovsnegle og store bededage, om koranlov eller kujonlov, om musefælder, og om at råbe på ministre, der er tavse, om hoppere, stoppere og løsgængere blandt de folkevalgte. Medvirkende: Frederik Vad (S) udlændinge-og integrationsordfører, Theresa Scavenius løsgænger, Karsten Hønge (SF), Pia Kjærsgaard (DF) tidl formand folketinget og Joachim B Olsen politisk kommentator BT. Vært: Gitte Hansen.

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.