Er Grand Prix forbandelsen brudt?

I aftes brød Sissal Danmarks forbandelse, da hun sang sig til en plads i finalen ved det internationale melodigrandprix. Danmark har ikke været i Eurovision-finalen siden 2019, og det har fået TV-seerne til at slukke for sangfesten. I Sverige taler de om at undgå at lave "en Danmark". Men hvad er en vindersang gjort af? Hvorfor er det så svært at finde melodien? Skal Danmark kapitulere og sige farvel og tak til Eurovision? Er sangkonkurrencen vigtig for Danmark og for Europa? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Keld Heick, sangskriver, musiker, Maja Sophie Simonsen, podcastvært på Eurovision Unlocked, Jakob Steen Olsen, Berlingske kulturjournalist, Gustav Lützhøft, redaktionschef DR kultur, debat og musik, Julie Aagaard, sangskriver og producer og Benjamin Rosenbohm, vinder af dansk melodi grand prix 2020. Tilrettelægger: Mathias Pedersen. Vært: Gitte Hansen.

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.