For gammel grundlov?

Skal vi hylde grundloven i dag, eller er den simpelthen blevet for gammel? Skal klima skrives ind i grundloven? Trænger den til en opdatering, eller er det et kvalitetsstempel, at den kun er blevet ændret fire gange? Det er grundlovsdag og P1 Debat inviterer til muligheden for at fejre - eller for at drømme om ændringer og opdateringer - af den 72 år gamle grundlov. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Birgitte Arent Eiriksson, Direktør, Justitia, Caroline Besserman, Den grønne ungdomsbevægelse, Nikolaj Bøgh, rådmand på Frederiksberg (K), Kristian Thulesen Dahl, adm. direktør Port of Aalborg og Sabine Kirchmeier, bestyrelsesmedlem i danske taler tidl. direktør for Dansk Sprognævn. Vært: Mathias Pedersen Producer: Camilla Michelle Mikkelsen Tilrettelægger: Frederikke Ernst

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.