I mål med klimakrisen?

Godt nyt for klimaet! Vi udleder mindre CO2 end først antaget. Sådan lød det fra klimaminister Lars Aagaard, da han for få dage siden kunne præsentere nye tal, der viser, at Danmark ud af det blå faktisk allerede har nået vores klimamål for 2025. I dagens P1 Debat spørger vi: Er de nye tal virkelig en god nyhed for klimaet? Har vi nået 2025-målet allerede nu, eller er der tale om tal-fifleri, som anklagen fra oppositionen lyder? Og kan vi have tillid til regeringens håndtering af klimakrisen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Stiig Markager professor Aarhus Universitet, Samira Nawa klimaordfører for Radikale Venstre, Henrik Frandsen klimaordfører for Moderaterne, Linea Lidell klimaordfører for Venstre, Caroline Bessermann aktiv i Den Grønne Ungdomsbevægelse og Torsten Gejl klimaordfører for Alternativet. Vært: Oliver Breum.

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.