Kvinder klar til krig?

STÅ RET! En militær ordre danske kvinder kommer til at adlyde hurtigere end først planlagt. Det skulle have været 2027, men nu bliver danske kvinder, der er fyldt 18 år, allerede indkaldt til Forsvarets Dag 1. juli i år. Er kvinder klar? Er forsvaret klar? Er det ligestilling? Eller er sikkerhedssituationen sådan, at vi lige meget hvad, har brug for alle kvinder og mænd på dæk? P1 Debat om kvindelig værnepligt. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Rikke Kristine Østergaard, forfatter og podcaster, Emmely Søgaard Hansen, Værnepligtsrådet, Gry Inger Reiter, Debat- og kronikredaktør, Information, Jan E Jørgensen, politisk ordfører, Venstre, Laura Rosenvinge, Københavns Borgerrepræsentation, Socialdemokratiet og Thit Gaarskjær Jørgensen, ansat i forsvaret og forsker i køn og militær ved Aalborg Universitet. Vært: Oliver Breum. Producer og tilrettelægger: Gitte Hansen.

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.