Prinsesser i Alanya og moderne mænd i Danmark?

I dokumentarserien 'Prinsesser i Alanya' rejser unge danske kvinder til Alanya for både at blive forkælet og overøst med komplimenter af tyrkiske mænd, men også for potentielt at finde kærligheden. Betyder det, at den danske mand er for blød og måske for moderne? Er datingkulturen ødelagt i Danmark? Og portrætterer dokumentaren de danske kvinder som naive og sårbare eller reflekterede og frie? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Fie West, underholdningsredaktør, BT, Helin Erdem, P3-vært, Jakob Olrik, sexolog, Mikkel Lind Sorgenfrey, radiovært på 'Vi ser på det' på Radio IIII, Nicholas Woolhead, feministisk aktivist og Thomas Heurlin, tv-producent, journalist. Vært: Oliver Breum Producer og tilrettelægger: Cecilie Lange

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.