Skal Danmark anerkende Palæstina?

"Anerkendelse lige nu og her bliver en symbolsk handling, som ikke flytter noget på landjorden". Sådan lyder det fra udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i spørgsmålet om, hvorvidt Danmark skal melde sig i koret af europæiske lande, der har anerkendt Palæstina som stat. Senest har sværvægtere som Frankrig og Storbritannien åbnet op for det samme. Bør Danmark anerkende Palæstina som stat? Skal en anerkendelse bruges som pressionsmiddel over for både Israel og Hamas? Og vil den overhovedet have effekt på landjorden? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 70 21 19 19 eller sende en sms til 1212. Medvirkende: Stine Bosse, medl. af Europa Parlamentet for Moderaterne Matthias Dressler Bredsdorff, journalist og forfatter, Information Kristian Mouritzen, international analytiker, Berlingske Magnus Barsøe, 1. suppleant til Europa Parlamentet for Socialdemokratiet Lars Kaaber, chefredaktør for det borgerlige netmedie, Kontrast Frederikke Hellemann, tidl. EP-kandidat for Enhedslisten Vært: Oliver Breum Tilrettelægger & producer: Frederikke Ernst

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.