Vinder Vance Grønland?

USA's vicepræsident, J. D. Vance besøger fredag Pituffik Space Base i Grønland sammen med sin hustru, Usha Vance. Samtidig har amerikanerne aflyst et besøg i Nuuk og Sisimiut. Besøget kommer midt i de grønlandske regeringsforhandlinger. Er konflikten USA - Grønland - Danmark trappet op eller ned? Hvad skal Danmark og EU kræve af USA og Trump? Skal vi sende kongen og statsministeren til Grønland for at møde den amerikanske vicepræsident? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Jacob Heinel Jensen, USA-korrespondent, Berlingske Christian Rabjerg Madsen, politisk ordfører (S) David Trads, journalist, forfatter, USA-kender Torben Ørting, pensioneret kontreadmiral, formand for Folk & Sikkerhed Anna Libak, udlandsredaktør Weekendavisen Minik Rosing, dansk-grønlandsk professor i geologi ved Københavns Universitet Jan E. Jørgensen, politisk ordfører (V) Vært: Gitte Hansen. Tilrettelægger: Mathias Pedersen, Oliver Breum, Camilla Michelle Mikkelsen. Producer: Oliver Breum.

Om Podcasten

Bliv klogere og bliv udfordret på dine egne synspunkter, når P1 Debat tager store og små diskussioner op. Her er højt til loftet og plads til uenighed og nuancer, når argumenterne flyver gennem luften. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind tirsdag til fredag fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212.