P1 Dokumentar: Prisfest eller boligboble?

Siden 2011 er boligpriserne steget uafbrudt og nærmer sig priserne fra 2007. Og i medierne kan man jævnligt høre advarsler om, at en boligboble kan være på vej. Men er det rigtigt? I dag undersøger P1 Dokumentar, om boligmarkedet er på samme katastrofekurs som i 2007. Vi tager både fat i de økonomiske vismænd, manden der undersøgte, hvorfor boligkrisen opstod, og så vender vi tilbage til de to professorer, der - som de få - forudså boligboblen i 2007 for at høre, hvad de siger nu. Tilrettelagt af Jens Vithner Hansen. I redaktionen: Nicholas Durup Thomsen. Vært: Gry Hoffmann. Redaktør: Jesper Hyhne.

Om Podcasten

P1s undersøgende flagskib, der afslører misbrug, kriminelle handlinger, sjusk eller aftaler, der ikke tåler dagens lys. Kontakt P1 Dokumentar med Ideer, tips og feedback: Mail: p1dokumentar@dr.dk Krypteret mail: P1dokumentarDR@protonmail.com PGP: http://bit.ly/3b65m5G Krypteret besked via appen Signal: +45 2843 0252 God fornøjelse med denne eller én af de mange andre P1 Podcastserier.