P6 BEAT elsker Ekstra: Nick Cave

Hvad er der sket med Nick Cave som musiker og menneske, siden "P6 BEAT elsker Nick Cave" (2013)? Det undersøger vi i denne "P6 BEAT elsker Ekstra"-podcast, i selskab med Nick Cave selv. Du får musik fra alle de albums, der er udgivet siden 2013, koncertklip, samtaler med Nick Cave-fans og et helt unikt indblik i den store udstilling "Stranger Than Kindness", som Nick Cave selv har været med til at skabe på Den Sorte Diamant i København. Medvirkende: Nick Cave, Jacob Ege Hinchely og Marie Hobitz (P6 BEAT) og Christina Back (Head of Exhibition, Den Sorte Diamant). Vært: Anders Bøtter. Sendt første gang: 8. december 2020.

Om Podcasten

Seks timer, to værter, én kunstner. Det er opskriften på P6 Elsker, hvor vi tager en kunstner eller et band under kærlig, seriøs og musikalsk behandling. Vi får hjælp af gæster og eksperter, og giver dig hele historien - og ikke mindst masser af grunde til at elske en kunstner sammen med os.