P6 BEAT elsker Arctic Monkeys

Seks timer om bandet fra Sheffield, der albumdebuterede i 2006 og siden har nået guitarrockstjernestatus med 6 albums i bagagen. P6 BEAT elsker Arctic Monkeys giver dig en solid portion kærlighed til et af Englands største bands i nyere tid og historien om de unge mænd fra Sheffield med fedtet halvlangt hår og polo-kraverne oppe om ørerne, der siden udviklede sig til et af verdens mest stilsikre rockbands, som stadig får nye fans med hver udgivelse, og her i januar kan fejre 15-året for deres debut. I albumtimen kan du høre hele historien om bandets album 'AM', og programmet afsluttes som altid med P6 BEAT-lytternes Arctic Monkeys top 10. Værter: Goodluck Casper og Robert Haugsted. Medvirkende: Søren Andersen, Anja Pihl Overby, David Brorson Fich, Niels 'Fez' Pedersen, Martin Rehof og Tobias Kippenberger. Sendt første gang: 30. januar 2021.

Om Podcasten

Seks timer, to værter, én kunstner. Det er opskriften på P6 Elsker, hvor vi tager en kunstner eller et band under kærlig, seriøs og musikalsk behandling. Vi får hjælp af gæster og eksperter, og giver dig hele historien - og ikke mindst masser af grunde til at elske en kunstner sammen med os.