Den dag skolen var lukket på grund af politiaktion i favelaen

Tidligt om morgenen tikkede en mail ind fra drengenes skole. Skoledagen blev først udsat og senere aflyst helt. Der var en stor politiaktion igang i byens største favela, som ligger kun få meter fra skolen. Vejen dertil var spærret og området usikkert. De lokale medier meldte om 400 kampklædte betjente, skud, en dræbt bodyguard, narko- og våbenfund og flere anholdte. Hør Otto på 10 år dele sine tanker om hændelsen, der fandt sted kort før jul.

Vært: Mette Hovmand-Stilling Medvirkende: Otto Hovmand-Stilling Covertegning: Otto Hovmand-Stilling  

Om Podcasten

Her er pigtråd på murene, bevæbnede vagter og børn, der lever på gaden; Her er masser af musik, gæstfrihed og aber i lygtepælene. Hør Mette Hovmand-Stilling fortælle om, hvordan det er at flytte med sin mand og børn til Rio de Janeiro i Brasilien uden noget netværk og uden at kunne sproget. Det er fortællingen om at leve i en by, hvor utryghed og høj kriminalitet er et vilkår, men også hvor du kan falde i snak med en fremmed på et tilfældigt gadehjørne. Vært: Mette Hovmand-Stilling Covertegning: Otto Hovmand-Stilling