Et stykke skandinavien i Rio

Arild Nyvoll samler skandinavere i Rio. Mest nordmænd, for han er norsk sømandspræst; Men danskere og svenskere nyder også godt af, at han og hans hustru åbner dørene til Sjømannskirken og det sociale samlingssted, som den også er. Arild er begejstret for Rio. Både de imødekommende mennesker og naturen. Men som nabo til byens største favela er de store skel mellem rige og fattige tydelige, og det sætter tanker om ulighed i gang. For hvad er problemet med et ulige samfund, og hvordan forandrer man det? Løsningen må ligge i samfundets strukturer, men svaret er nok ikke så enkelt endda. Vært: Mette Hovmand-Stilling Medvirkende: Arild Nyvoll, sømandspræst ved den norske Sjømannskirke i Rio de Janeiro. Covertegning: Otto Hovmand-Stilling   

Om Podcasten

Her er pigtråd på murene, bevæbnede vagter og børn, der lever på gaden; Her er masser af musik, gæstfrihed og aber i lygtepælene. Hør Mette Hovmand-Stilling fortælle om, hvordan det er at flytte med sin mand og børn til Rio de Janeiro i Brasilien uden noget netværk og uden at kunne sproget. Det er fortællingen om at leve i en by, hvor utryghed og høj kriminalitet er et vilkår, men også hvor du kan falde i snak med en fremmed på et tilfældigt gadehjørne. Vært: Mette Hovmand-Stilling Covertegning: Otto Hovmand-Stilling