Med hjertet oppe i halsen

Våben er en almindelig del af gadebilledet her i Rio de Janeiro - og frygten for dem ligeså. For mens politiet tydeligt viser deres store geværer og skudsikre veste frem, er truslen om at blive overrasket og røvet af banditter med skydevåben nærværende. Det oplevede jeg på nærmeste hold, da vi en tidlig nat kørte på en øde motorvej. Med hjertet helt oppe i halsen.  Vært: Mette Hovmand-Stilling Covertegning: Otto Hovmand-Stilling    

Om Podcasten

Her er pigtråd på murene, bevæbnede vagter og børn, der lever på gaden; Her er masser af musik, gæstfrihed og aber i lygtepælene. Hør Mette Hovmand-Stilling fortælle om, hvordan det er at flytte med sin mand og børn til Rio de Janeiro i Brasilien uden noget netværk og uden at kunne sproget. Det er fortællingen om at leve i en by, hvor utryghed og høj kriminalitet er et vilkår, men også hvor du kan falde i snak med en fremmed på et tilfældigt gadehjørne. Vært: Mette Hovmand-Stilling Covertegning: Otto Hovmand-Stilling