Stakkels lille dreng
Jeg vænner mig aldrig til den store forskel på rig og fattig her i Rio de Janeiro. Det er så tydeligt, at nogen har meget, og mange har meget lidt. Jeg møder hver dag mennesker, som sover på gaden på et stykke pap eller med et tæppe over sig. Mennesker, der roder i skrald for at finde noget, de kan sælge. Jeg har vænnet mig til at gå over på den anden side af gaden, hvis jeg føler mig utryg. Eller gå meget hurtigt forbi. Jeg kigger mig altid over skulderen og forsøger ikke at stikke for meget ud. For jeg kan hurtigt blive et nemt offer for røveri. 'Don't flash', får jeg at vide. Jeg prøver at navigere i det. Men jeg kom til kort, da jeg forleden oplevede en lille dreng blive slået på åben gade. Uden nogen gjorde noget. Heller ikke jeg. For jeg var bange for min egen sikkerhed. Nu tænker jeg over, hvordan jeg kunne have hjulpet den stakkels dreng, og hvad jeg kan gøre, hvis jeg oplever det igen. Vært: Mette Hovmand-Stilling Covertegning: Otto Hovmand-Stilling