På opdagelse i Carl Nielsens symfonier 3:6

Carl Nielsens Symfoni nr. 3, Sinfonia Espansiva, er en symfonisk skabelsesberetning. Den begynder med astronomisk energi i 1. sats. Men den mister sidenhen pusten og slutter med noget der minder om en melodi fra Højskolesangbogen. Hvorfor? Det søger Mathias Hammer svar på og får hjælp af dirigent Michael Schønwandt, musikkritiker Jakob Levinsen og astrofysiker Tina Ibsen. Hent hele serien som podcast på www.dr.dk/podcast www.dr.dk/p2

Om Podcasten

I seks programmer tager P2vært Mathias Hammer på opdagelse i Carl Nielsens seks symfonier. Udgangspunktet er Mathias' begejstring for musikken. Men også den undren, som han forsøger at finde svar på: Hvad er essensen i Carl Nielsens symfonier? Hvad fortæller de om komponisten? Og hvad vil de os i dag? I sine bestræbelser på at komme helt ind til kernen af symfonierne, går Mathias på opdagelse i tilblivelseshistorien, læser komponistens breve, lytter til indspilninger og sætter partituret foran sig ved klaveret. Stilen er personlig. Det er Mathias eget forsøg på at forstå hvorfor de seks symfonier taler så stærkt til ham. Undervejs får han hjælp af eksperterne: dirigent Michael Schønwandt, musikkritiker Jakob Levinsen og komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Og han perspektiverer Carl Nielsens musikalske budskab med hjælp fra blandt andre en astrofysiker, en museumschef, en sognepræst og en parterapeut.