På opdagelse i Carl Nielsens symfonier 5:6

Carl Nielsens Symfoni nr. 5 er som en kamp mellem det gode og det onde. Men der er ingen vinder. Snarere en accept af kontrastfyldt sameksistens. Det er konklusionen, når Mathias Hammer går på opdagelse i Carl Nielsens næstsidste symfoni. Undervejs får han hjælp af dirigent Michael Schønwandt, musikkritiker Jakob Levinsen og sognepræst Anna Mejlhede. Hent hele serien som podcast på www.dr.dk/podcast www.dr.dk/p2 (Sidste udsendelse i morgen 18.03).

Om Podcasten

I seks programmer tager P2vært Mathias Hammer på opdagelse i Carl Nielsens seks symfonier. Udgangspunktet er Mathias' begejstring for musikken. Men også den undren, som han forsøger at finde svar på: Hvad er essensen i Carl Nielsens symfonier? Hvad fortæller de om komponisten? Og hvad vil de os i dag? I sine bestræbelser på at komme helt ind til kernen af symfonierne, går Mathias på opdagelse i tilblivelseshistorien, læser komponistens breve, lytter til indspilninger og sætter partituret foran sig ved klaveret. Stilen er personlig. Det er Mathias eget forsøg på at forstå hvorfor de seks symfonier taler så stærkt til ham. Undervejs får han hjælp af eksperterne: dirigent Michael Schønwandt, musikkritiker Jakob Levinsen og komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Og han perspektiverer Carl Nielsens musikalske budskab med hjælp fra blandt andre en astrofysiker, en museumschef, en sognepræst og en parterapeut.