Afsnit 12: Hvad definerer et godt spillested?

I dette afsnit taler vi om koncertsteder - blandt andet med Sarah Wichmann Matthiesen fra bandet Rigmor, som deler ud af sine historier om at være på koncertsteder - som musikfan og musiker.Som altid er der også aktuelle koncertanbefalinger fra de to værter, der har udvalgt det bedste til lytterne i hele landet – fra Nordjylland og Sønderjylland til Fyn og Sjælland.

Om Podcasten

Hvor skal du høre den nye spændende livemusik?‘På Plakaten’ vil hver uge give nedslag og anbefalinger af koncerter på landets mange koncertsteder.Der vil også væreportrætter af koncertsteder, musikernes egne anbefalinger, anekdoter, nyheder og kommentarer fra podcastens lyttere.Inspirationen til På Plakaten stammer fra en debat der begyndte i 2023, hvor enkelte koncertsteder fortalte om hvor svært de kunne have det, med at lokke publikum ud af deres stuer, for at høre live musik på deres lokale koncertsted. Podcasten er dog ikke tænkt som et PR-fremstød for enkelte koncertsteder, men som 30 ugentlige minutter, der skal pirre musiknysgerrige danskere, til at undersøge hvad der er af tilbud i deres lokalområde. Enten lige nu eller et sted i fremtiden.Værterne er Carsten Holm, Sidsel Thomassen og Johanne Nedergaard.Podcasten er produceret med hjælp fra Dansk Live og økonomisk støtte fra KODA og Musikforlæggerne i Danmark.