Afsnit 16: Om den nye ‘branchestandard’ på musikscenen

I dette afsnit er der gæster i studiet, som fortæller om vigtige og væsentlige strømningener på musikscenen. Blandt andet ser vi nærmere på den nye ‘branchestandard’, som en lang række musikselskaber har iværksat for at komme diskrimination og ulighed til livs i musikbranchen – i en mere konsekvent tone end tidligere. Hvem har ansvaret for, at talentfulde bands ikke bliver tabt på gulvet, og at musikere i mellemlaget ikke giver op i bestræbelserne på at opnå ørenlyd og opmærksomhed? Vi befinder os i en tid med flere og flere store koncerter i landet, men hvilken betydning har det for vækst- og mellemlaget? Og hvilken betydning har det for koncertstederne?Der er også en lyd af morgendagens stjerner i det nordsjællandske, en lytter anbefaler et særligt koncertsted i København, og vi har selvfølgelig anbefalinger af aktuelle koncerter i HELE landet.  Lyt med når Ole Dreyer Wogensen og Johannes Dybkjær Andersson besøger studiet. 

Om Podcasten

Hvor skal du høre den nye spændende livemusik?‘På Plakaten’ vil hver uge give nedslag og anbefalinger af koncerter på landets mange koncertsteder.Der vil også væreportrætter af koncertsteder, musikernes egne anbefalinger, anekdoter, nyheder og kommentarer fra podcastens lyttere.Inspirationen til På Plakaten stammer fra en debat der begyndte i 2023, hvor enkelte koncertsteder fortalte om hvor svært de kunne have det, med at lokke publikum ud af deres stuer, for at høre live musik på deres lokale koncertsted. Podcasten er dog ikke tænkt som et PR-fremstød for enkelte koncertsteder, men som 30 ugentlige minutter, der skal pirre musiknysgerrige danskere, til at undersøge hvad der er af tilbud i deres lokalområde. Enten lige nu eller et sted i fremtiden.Værterne er Carsten Holm, Sidsel Thomassen og Johanne Nedergaard.Podcasten er produceret med hjælp fra Dansk Live og økonomisk støtte fra KODA og Musikforlæggerne i Danmark.