På Tværs

Center for Syn og Hjælpemidler

av På Tværs | Publicerades 5/27/2021

Dorte With og Line Hindhede  giver et indblik i Center for Syn og Hjælpemidler (CSH), som er en af de store og meget komplekse organisationer på MarselisborgCentret.  CSHspænder opgavemæssigt meget bredt indenfor områderne syn, hørelse, mobilitet og kommunikation. Målgruppen er fra vugge til grav. Målgruppens udfordringer kan være knyttet til arbejdsliv og beskæftigelse  eller hjemme- og privatliv. CSH løser opgaver for Aarhus Kommune men sælger også ydelser til nabo kommuner. Synsområdet er det største område i CSH."Du kommer aldrig herfra" er en fast vending som ansøgere ved mange ansættelsessamtaler - halvt i spøg og halvt i alvor - bliver præsenteret for. Årsagen er at den høje specialisering og muligheden for "nørderi" er fagligt udfordrende, hvilket gør CSH til en attraktiv arbejdsplads.Line fra uddannelses- og arbejdsmarkedsteamet giver med udgangspunkt i et eksempel på en person med hjernerystelse et billede på hvordan  et rehabiliteringsforløb hos CSH kan sammensættes fra henvisning, udredning og afklaring til den specifikke indsats. Hør også hvordan forskellige lovgivning, kassetænkning og organiseringer  tilsat begrænset evidens kan være en udfordring  når der er udviklet en ny indsats  som det er tilfældet indenfor fx synstræning for mennesker med senfølger af hjernerystelser. Hør også om de nye kliniske retningslinjer indenfor dette område, som kan være et element i opbygning og udrulning af indsatsen omkring fx synstræning.Hør også om hjernepauser.Læs mere om CSH: https://csh.aarhus.dk/ 

Om Podcasten

På Tværs er MarselisborgCentrets podcast. På Tværs giver dig lyden af MarselisborgCentret: hvad foregår der, hvem er vi, og hvad drømmer vi om? Vi taler med gæster fra centret, fra lokalområdet og brugere af stedet, og vi lytter til deres fortællinger og drømme. Hvis du har gode idéer, ris eller ros til vores podcast, er du altid velkommen til at sende en mail til ole.mygind@stab.rm.dk. Du kan også ringe til 2133 7668.