Martin Lidegaard

Kan man både være ambitiøs politiker og engageret far på samme tid? Hvordan slukker man for telefonen og holder fri, når verdenssituationen er sat på spidsen af krig i Ukraine, Trump og valg i Grønland? Hvordan praktiserer man hvad man prædiker når ens hjerte banker for klimaet? Og hvordan formidler man egentlig det hele til sine børn? Martin Lidegaard må som far til tre, dagligt forholde sig til disse spørgsmål. Han er politisk leder i Radikale Venstre og har siden han kom i Folketinget i 2001 bl.a. været både Energi- og Klimaminister samt Udenrigsminister. I dette afsnit er han med som faren Martin Lidegaard og ikke som politikeren… Kan det lade sig gøre at adskille de to helt? Lyt selv med…

Om Podcasten

Om at være far - og alt dét der følger med... Nicholas Kawamura tegner portrætter af inspirerende fædre ved at invitere dem hjem til snakke om at være far. En hyldest til faderskabet i et rum hvor der ikke findes en opskrift på hvad der er rigtigt eller forkert.