Æ Bræt

Brætspilscafeerne er de seneste år skudt op i Danmark (hurra!!!) men kan et sted med kaffe, spil og Cacao også løbe rundt, når man rykker væk fra de helt store byer? Kristian har snakket med Claus og Helle der er folkene bag brætspilscafeen Æ Bræt i Sønderborg, hvor der bor lidt over 25.000 mennesker. Hvad kræver det at starte en brætspilscafe, hvordan dyrker man et papmiljø og hvor meget koster en toast i Sønderjylland? Spil vi nævner i denne episode: Klodsmajor Disney Trivial Pursuit Logospillet Kalaha Settlers of Catan Ludo Munchkin Hint Find Æ Bræt på Facebook og Instagram (Interviewet er optaget i efteråret 2021)

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.