HeroQuest på Dansk!

I hælene på en succesfuld amerikansk genudgivelse af det legendariske HeroQuest, kan Papstinenser nu være de første med nyheden om, at den episke dungeoncrawler nu kommer på dansk igen – ligesom i 90erne! Ja, alle retrohungrende nørders drøm går nu i opfyldelse. Men hvilken udgave er det, Faraos Cigarer udsender og kan det blive for meget af en god ting, når man blander Sværd og/eller Trolddom ind i de magiske komponenter? Er Titan et godt univers til HeroQuest og hvordan vil det påvirke det udenlandske samlermarked? En kort breaking news episode – opfølgning i morgen. Spil nævnt i denne episode: Landmandsspillet HeroQuest Sværd og Trolddom

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.