Replayability

Hvor mange gange skal et spil på bordet, før du har fået valuta for pengene? Vi snakker en i denne episode om replayability (er det danske ord ‘genspilbarhed’?) og om spils liv, brug og levetid. Vi runder spil, hvis mekanikker gør, at vi ikke vender tilbage til dem igen og om brætspil i shrink faktisk ældes som fin vin? Det handler også om, om vi som brætspillere med 100+ spil nogensinde bliver gode til de enkelte spil, når nu der er både år og dag mellem vi får de enkelte spil bordet. Vi kommer også omkring ramaskriget over legacy-elementer og frustrationen over, at have fede uspillede spil stående. Spil vi snakker om i denne episode: King of Tokyo Star Realms Dominion Love Letter Dogs of War Seasons Agricola Oath Azul Merchants and Marauders Exit og Unlock Pandemic Legacy Photosynthesis Diamond Club Puerto Rico Husk, du er altid velkommen til at sende os mail på papstinenser@papskubber.dk, hvis du har kommentarer til epsisoden, ris, ros eller andet indspark. Her et par billeder af folkets pap-lir:

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.