Rise of the Necromancers

Vi tog en tur på kirkegården til et nekrotisk stævnemøde med folkene bag Sore Looser Games, Thorbjørn og Christoffer, til en snak om deres nye spil Rise of the Necromancers. Spillet er et mørkt strategispil som kombinerer elementer fra alt fra Risk, Settlers, Warhammer og over til Agricola. Thorbjørn og Christoffer gik via Kickstarter og spillet er deres første udgivelse. I interviewet kan du høre dem fortælle om, hvordan spillet er blevet udtænkt, hvor inspirationen hentet, oplevelsen med Kickstarter som platform og backers og vejen frem til den endelige levering i sommeren 2018. Papskubber havde besøg af Thorbjørn og Christoffer og vi prøvede spillet under vejledning af designerne – hør vores oplevelse af spillet til sidst i interviewet.

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.