Spil på en øde ø - Bo Jørgensen

Papstinenser træder ind i 2024 og åbner med et nyt koncept. DIG står for Desert Island Games, og er podcastens version af BBCs Desert Island Discs. Kort fortalt handler det om at vælge de otte spil, du ville tage med på en øde ø. Vi starter ud med at høre om Producer Bo, Bo Jørgensens, otte spil. Vi præsenterer i episoden konceptrammerne og glæder os til, at dele flere DIG-lister i 2024. Derudover slår vi et slag, for 10er.dk, hvor man kan støtte op om Papstinenser. Det er der i skrivende stund 71 lyttere der gør og blandt dem trækker vi i dag tre vindere af vores efterhånden sparsomme beholdning af eksklusive Papstinenser-krus. Vil du også gerne have fingre i sådan en sag, kan du bliver del af Papstinenser på 10er inden den 29. februar 2024, hvor vi trækker lod om 2 krus blandt nye støtter. Vi trækker selvfølgelig også lod om flere krus til “gamle” støtter – men så er det også ved at være slut med denne first edition. Bo Jørgensens DIGs: Scout Chaos in the Old World A few Acres of Snow Fury of Dracula, First Edition Star Wars Rebellion Cuba Libre Space Hulk Talisman Og her vores Papstinensers Krus, First Edition

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.