Store æsker

Nu bliver det nørdet! For i denne episode af Papstinenser, tager Kristian Bach Petersen fat i Peter Brichs og Morten Greis, og det handler kun om æsker. Ikke indholdet – men selve æskerne. Er jeres værter mest til spil i stofposer, metalæsker, eller er de konservative, og går efter de æsker, som kan være i en almindelig reol, og alle har samme størrelse? Før vi går i gang med det, skal vi dog først forbi samlingernes dårligste spil, hvis man spørger BGG. Spil, vi kommer forbi Unpub: The Published Card Game Zombie! Run for your life Burn in Hell …og så ellers en masse æsker, der spænder alt fra Ticket to Ride over No Thanks! og gamle Avalon Hill-klassikere.

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.