Twilight Imperium - Danish Open 2024

Når det kommer til rumkrig og 4X er der få spil mere ikoniske end Twilight Imperium. Sidste år snakkede vi med designer Christian T Petersen om blandt andet spillet der, siden det var med til at kickstarte Fantasy Flight Games, er kommet i fire udgaver. Og spillet, hvis fjerde udgave pt. ligger top-5 på BGGs liste over bedste spil, har, trods sit vingefang og lange spilletid, stadig en stor fanskare, også herhjemme. Blandt andet bliver der afholdt Danish Open i Twilight Imperium, hvilket vi har snakket med bagmand Martin Stachowski om. Spil nævnt i denne episode: Twilight Imperium Twilight Struggle Rollespilsmagasinet SAGA Horus Heresy Risk Diplomacy Space Cat, Peace Turtle Podcast

Om Podcasten

Papstinenser - din podcast om brætspil. Studievært Kristian Bach Petersen tager fede brætspil under luppen og kommer rundt om hvad der virker og hvorfor. Hvilken stemning gemmer der sig i de kulørte papæsker og er der nogen man skal holde sig fra. Medværter er Peter Brichs og Morten Greis som begge er faste skribenter hos papskubber – som gør et stort arbejde for at brætspil er tilgængelige for alle i Danmark.