Emma Gad - hvad gider vi?

Skuespiller Anne Marie Helger, forlagschef Simon Pasternak og filmproducer Louise Vesth dyrker dannelsen. Kulturministerens folkehøring om immateriel kulturarv er blevet skåret ind til et felt på 20 bud. Alle sammen noget, der kan siges at repræsentere det, der har dannet os. Men behøver dannelse være højtideligt? Kan man være dannet uden at være belæst? Ja, hvad er dannelse - og hvem kan definere det? Vært: Karen Secher Gæster: Filmproducer Louise Vesth, forlagschef Simon Pasternak og skuespiller Anne Marie Helger Producer: Morten Runge I redaktionen: Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen Anbefalede værker: 'Grønspættebogen', 'Vinden i piletræerne' af Kenneth Grahame og Yahya Hassans forfatterskab Send ris, ros og spørgsmål til Parnassets medlemmer på: parnasset@dr.dk

Om Podcasten

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.