Har kulturanmeldere mistet deres autoritet?

Skuespilchefen på Det Kongelige Teater blev så vred over en anmeldelse af et stykke på teatret, at han gav anmelderen en dårlig anmeldelse. Flere teaterchefer stemmer i, og peger på, at der er grund til at kritisere dækningen af teaterstoffet generelt. Så er anmelderen ved at miste sin autoritet? Det taler Parnasset om, og tager også fat på de mange psykiatriske diagnoser og ser på deres betydning for kunsten. Gæster: forfatter og kulturjournalist Linea Maja Ernst, chef for Louisiana Channel Marc-Christoph Wagner og kunstner Lilibeth Cuenca. Vært: Karen Secher. Producer: Katrine Hornstrup Yde. Redaktør: Lasse Lauridsen Send ris, ros og nysgerrige brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk

Om Podcasten

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.