Kære Brevkasse

Gode råd er dyre - bare ikke i Parnasset! I denne påske-udgave besvarer Leonora Christina Skov, Benjamin Koppel, Lone Scherfig, Glenn Bech og mange andre Parnas-deltagere en håndfuld af de spørgsmål, der i det seneste halve år er stillet til dem. Hør f.eks hvad rådet er til den lytter, der keder sig over sig selv, til den spørger, der har for mange tal i hovedet eller den lytter, der savner en hobby. Vært: Karen Secher Gæst: Lone Scherfig, Glenn Bech, Leonora Christina Skov, Peder Frederik Jensen, Line Knutzon, Karen Grøn, Katrine Wiedemann, Elias Sadaq, Johan Klint Sandberg, Benjamin Koppel, Haidar Ansari, Line Miller, Liv Helm, Ina-Miriam Rosenbaum, Eva Tind Producer: Katrine Hornstrup Yde Reporter: Magnus Møller Redaktør: Lasse Lauridsen Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk

Om Podcasten

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.