Læser du min dagbog?!?

Dagbøger som Joan Didions kommende laver overskrifter i en tid, hvor vi har færre øjeblikke alene med vores egne tanker, og hvor teknologien har overtaget dokumentationen af vores liv. Hvad giver det i dag at skrive dagbog? Og at læse andres - hvis altså det overhovedet er tilladt? Ugens kulturpanel kommer helt ind i sindet i ugens udsendelse og kulminerer med deres svar på et stort brevkassespørgsmål: Hvordan finder man lykken? Vært: Karen Secher. Gæster: Billedkunstner Lilibeth Cuenca Rasmussen, forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky og teaterinstruktør, klummist og forfatter Katrine Wiedemann. Producer: Katrine Hornstrup Yde. Reporter: Magnus Møller. Redaktør: Lasse Lauridsen. Brugt musik: "...Double Rainbow" af Antonio Carlos Jobim fra albummet Terra Brasilis Send ris, ros og brevkassespørgsmål til: parnasset@dr.dk

Om Podcasten

Når de taler, bliver der lyttet. Når de udkommer, bliver de omtalt og anmeldt. De påvirker os med deres beslutninger og deres kunst; de flytter på vores opfattelser. Men vi beder dem sjældent om at analysere og debattere de store dagsordner. Det ændrer sig nu, hvor parnasset får en ugentlig plads på P1. Her giver kunstnerne, teaterdirektørerne, museumsfolkene og digterne deres særlige kulturblik på verden. De er kort sagt kulturparnasset - og på skift er der tre på besøg hos vært Karen Secher.