AI og Dibbedut

Vi tjekker op på AI-situationen. En ny AI-tjeneste kan nu skrive hele opgaver for folk. Vi tester dens evner. Vi skal se, om den kan skrive et debat-indlæg, der kan blive trykt i avisen. Vi kommer også forbi Thomas Dippedut, som måske-måske ikke er en serie-løgner, som har udgivet sig for at være en af de nye danske ministre. Vores julehit Gløgg og Guirlander er endelig færdigt. Det har verdenspremiere i dag, og det er ikke noget, som du vil gå glip af. Dagens lytterpåstand står bager-Torben for. Han påstår, at pebernødden er den småkage, der bliver solgt flest af i tons. Men holder den? Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Praktikant: Simon Sandholm. Medvirkende: Jens Ringberg, politisk analytiker Jens Juul, informationsdirektør i Coop Morten Skærved, kogebogsforfatter

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.