Volbeat og kampvogne

Håndboldfeberen raser i Danmark. På Reddit har de besluttet sig for at undersøge, hvordan Volbeats "For Evigt" blev en håndboldsang. Men kan man besvare spørgsmålet uden at fornærme enten Volbeat eller håndbold? Hele Europa er gået all in på at sende kampvogne til Ukraine. Men har vi sendt det rigtige? Mange sender Leopard-tanks. Vi sender Cæsar. Men hvad er fedest for Ukrainerne? Dagens lytterpåstand står Daniel for. Han påstår, at det er bedre med gulvtæpper end trægulve for støvallergikere. Men holder den? Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Praktikant: Simon Sandholm. Medvirkende: Mads Korsager, forsvarsanalytiker i DR Tue Patursson, fagekspert i indeklima for videncenteret Bolius

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.