Påstand mod påstand - 16. dec 2020

Du er ude og spise en stor saftig bøf på din yndlingsrestaurant. Det smager herligt, men det kan altid blive lidt bedre. Det påstår vores lytter Jonas, men kan det virkelig det? Det undersøger vi. Jesper er i julehumør, men han påstår, at det er vikingernes skyld, at vi holder jul netop i denne tid på året. Der er et væld af påstande i mediebilledet, og vores producer, Oliver Bøttner, holder det forkromede overblik for os. Vi kommer omkring påstande i forbindelse med den nye politiaftale, som betyder, at vi igen får et rejsehold i Danmark. Derudover påstår Donald Trump, at det er for tidligt at give op. Han tror stadig på, at han kan fortsætte som præsident, men hvad er hans muligheder? Har Mette Frederiksen stjålet et citat fra Gandhi? Det er der nogle, der mener, og vores researcher, Simon De Assis, har kigget på det. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Researcher: Simon De Assis. Producer: Oliver Bøttner.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.