Er tirsdag morgen det værste tidspunkt?

Vi fortsætter vores frække uge med dobbelt op på lytterpåstande! En lytter ringer ind og påstår, at tirsdag morgen er det værste tidspunkt på hele ugen. Vi smøger ærmerne op og finder luppen frem, for kan det virkelig passe? Inden da, skal vi sige hej til vores faste lytter, frysepose-Jes, som påstår, at mænd og kvinder stiger forskelligt ind i bilen. Simon De Assis er taget til en p-plads for at observere indstigningsteknikker. Det er tirsdag og dermed også TikTok-Tirsdag! Et segment, hvor vi stiller skarpt på påstande inde på TikTok. I dag handler det om figner. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Reporter: Simon De Assis. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Praktikant: Sarah Sabir

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.