Podcastidéer!

Mette Frederiksen har lavet podcasten Statsminister spørger. Kritikerne siger, at hun er magtfuldkommen og ikke bør stille spørgsmål i sin podcast, når hun sjældent selv svarer på spørgsmål. Vi vender den 180 grader og brainstormer i stedet på andre partilederes potentielle podcasts. Derudover er der TikTok-tirsdag, og så skal vi selvfølgelig undersøge en lytterpåstand. Vi skal finde ud af, hvilken vej bestikket skal vende i opvaskemaskinen. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Redaktør: Oliver Bøttner. Reporter: Nicholas Schrøder.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.