Påstand mod påstand: Live fra Indien - 26. okt 2021

Da Mette Frederiksen var i Indien, blev der taget et billede, hvor hun hilser på to indiske skolepiger. Der valgte Ida Auken at kommentere, at måden, de kiggede på Mette, var som om, at de tænkte: "Vi kan også blive statsminister en dag". Men gjorde de det? Vi har fået fat på dem. Der er blevet fjernet nogle Kina-kritiske valgplakater ude foran den kinesiske ambassade. Så vi er taget derud for at hænge nogle nye op. Så må vi se, hvad der sker. Og i dagens lytterpåstand skal vi finde ud af, om vand koger hurtigere, hvis man rører rundt i det imens. Kæmpe udsendelse! Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Reporter: Simon De Assis. Praktikant: Nikola Jovic. Redaktør: Oliver Bøttner.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.