SVM og hvid jul

Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagde i dag sit regeringsudspil. Mette Frederiksen påstod, at der ville være 1 million overraskelser, men holder den? Vi spørger Holger Bech Nielsen, professor emeritus ved Niels Bohr Instituttet, om den franske stjerne Kylian Mbappe kan leve i en parallelverden. Vi fortsætter juleføljetonen med den kommende rockbanger 'Gløgg og Guirlander'. Vi slutter programmet af i bedste stil med en lytterpåstand fra Jeanette, der lyder: Der findes en by i Danmark, hvor der aldrig har været hvid jul lokalt. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Redaktør: Oliver Bøttner. Reporter: Simon De Assis. Praktikant: Simon Sandholm.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.