Fungerende ministre og McD-journalistik

Det er TikTok-tirsdag. Vi skal finde ud af, om det kan reducere stress med 17% at se på en video af en bæver, der spiser kål. Der er også dømt påstand mod påstand i Socialdemokratiet. Dan Jørgensen og Ane Halsbo Jørgensen er uenige om, hvordan man bedst er fungerende ministre. McD-journalistikken er tilbage. Der var blevet hørt lidt på vandrørene i sidste uge. Men nu er der nyt! Dagens lytterpåstand står Simon og Janus for. De er uenige om, hvilken del af et hjul, der drejer hurtigst, når det er i bevægelse. Det undersøger vi? Værter: Martin Plauborg og Simon De Assis. Producerende redaktør: Oliver Bøttner. Praktikant: Simon Sandholm. Medvirkende: Frederik Durhuus, Ph.d.-studerende på DTU Fysik Niels Eje, arbejder med stressreducerende musik

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.