Abernes ankomst og Jakob Thrane

På en lille ø i det caribiske øhav er aberne ved at overtage. De raserer boligområderne og kaster deres afføring på husene. Hvad skal det ikke ende med? Måske overtager aberne verden? Du kender måske situationen selv: Du sidder i tandlægestolen og skal bare have et standard tjek, men da du svinger kortet inden exit, er tandlægeregningen stukket helt af. Dagens torsdagsgæst er komiker Jakob Thrane. Han påstår, at tandlægerne er det erhverv, som laver mest mersalg i Danmark. En ting er sikkert, vores lyttere har oplevet at få stukket dyre tandlægeregninger i hånden! Selv om prisen på cigaretter er sat op, er danskerne ikke stoppet med at ryge. Og hvad skal der til for, at vi holder op med at købe de satans cigaretter? Vi tester, hvor lytternes cigaretgrænse går... Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Nicholas Schrøder Hansen.

Om Podcasten

Verden er fuld af påstande! I 'Påstand mod påstand' finder vi ud af, hvilke påstande der passer, og hvilke der er varm luft. Og uanset om påstandene kommer fra lytterne eller fra politikere, står Martin og Sebastian klar til at kæmpe mod uret for at be- eller afkræfte dem. Værter: Martin Plauborg og Sebastian Lund.