Special: Stærk start på 2019 - sådan skal du navigere (Med Lars Skovgaard)

I dette specialafsnit taler vi om den stærke start på 2019, hvor aktierne har indhentet meget af det tabte fra 2018. Januar blev den bedste januar måned for amerikanske aktier siden 1987 og kom umiddelbart efter den værste december siden 1931. Det illustrerer, hvor hurtigt investorernes humør kan skifte. Vi har igen besøg af Seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen, der giver sit syn på den positive start på året og kommer med råd til, hvordan man som investor bør navigere, når bølgerne går højt.

Om Podcasten

Grønne Pengetanker er en podcast, hvor bæredygtighed og investering er omdrejningspunktet. Vi dykker ned i nogle af de udfordringer, vores planet, klima og samfund står overfor, og giver dig et indblik i, hvordan du med investeringen af din opsparing kan være med til at gøre verden til et endnu grønnere sted. Podcasten udkommer hver anden uge.Værter: Chefanalytiker Jacob Hvidberg Falkencrone og ESG-specialist Mads Steinmüller.Denne podcast er markedsføringsmateriale og udgør ikke investeringsrådgivning.Vær altid opmærksom på, at historisk afkast ikke er en indikation af fremtidigt afkast, som kan være negative.Rådfør dig altid med dine professionelle rådgivere omkring juridiske, skattemæssige, finansielle og andre aspekter, der kan være relevante for at vurdere egnetheden og hensigtsmæssigheden af en investering.