"Her er jeg og der er du" - at være hjemme i sig selv.

"Her er jeg og der er du" - episoden handler om at blive hjemme i ens egen hønsegård, at hvile i sig selv og sige til og fra. Jeg taler i episoden om at øge bevidstheden omkring, hvad du i virkeligheden bruger din tid på? Er du tilstede i virkelighedens verden eller er du alt for optaget af "de andre", din Iphone og sociale medier. Hvor går dit fokus hen? og hvordan påvirker det dig? Jeg taler om at lave et sporskifte i dine tanker, at bryde tilstanden og flytte dig, når angst og sammenligninger fylder og larmer for meget. Har du glemt at lytte til DIG SELV? Jeg glemmer af og til at lytte, og jeg oplever omvendt en befrielse og lettelse i sindet, når jeg vender "hjem" igen.  .. og ps. Christinas Brevkasse vender snart tilbage LIVE igen via min instagram. Så tøv ikke med at skrive til mig på cb@christinabendix.dk - dine spørgsmål, ønsker og historier er meget velkomne. Du kan følge med på min instagram ttps://www.instagram.com/christina_bendix/ Det er her jeg går på LIVE, og du kan se med direkte når jeg sætter mig i farmors sofa og optager brevkassen live. GLÆDER mig til at vende tilbage med brevkassen igen.

Om Podcasten

Perfekt udenpå ulykkelig indeni er en podcast om spiseforstyrrelser, selvkritik, ensomhed - men også om håbet, tilliden og længslen efter et liv med frihed og indre ro. Christina Bendix tager dig med "på tur" med de svære følelser, ligesom Christinas Brevkasse og samtaler med mennesker, der har gået vejen selv også vil være en del af podcasten. Velkommen til.