Traditioner: ”Hun var fuldstændig ligeglad. Det juletræ, det skulle bare ud”

Det kan være svært at navigere mellem to kulturer, særligt op til højtider, hvor traditioner, væremåder og etikette fylder en hel del, fordi hvilke traditioner tager man til sig, og hvor sætter man grænsen? Da journalist og tv-vært Abdel Aziz eksempelvis som barn besøgte andre familier med mellemøstlig baggrund i juletiden, blev han ofte lidt chokeret, hvis de havde et juletræ i stuen. Hos 30-årige Manilla Ghafuri, var hendes mor mere kontant i sin tilgang til juleaften.Hør hvorfor i dette første afsnit i anden sæson af Perkologi, hvor journalist Abdel Aziz, kreativ producer Aola Gandour og ’Rapolitics’ forperson Manilla Ghafuri, sammen med vært Fatimah Gabriella, diskuterer de danske og muslimske traditioner – og hvordan de kan mødes.Vært: Fatimah GabriellaProduktion og klip: Thomas Rosenberg Lehmann og Cecilie WortzigerFoto: Rita KuhlmannGrafik: Mia McCaul

Om Podcasten

Perkologi er et trygt og fordomsfrit forum for alle med minoritetsbaggrund. En samtale om den svære disciplin at leve mellem to kulturer, om at skille sig ud fra barnsben og tage ejerskab over det. For hvordan er det at være barn i Danmark, når ens madpakke er anderledes end klassekammeratens, når man ikke har sit eget værelse derhjemme eller når man som ung bliver hevet til side i lufthavnen, udelukkende på grund af ens udseende? Podcastens stemmer består alene af ligesindede, hvor intet skal forklares eller forsvares, ingen skal overbevises, men alt kan diskuteres. Vært Fatimah Gabriella inviterer i hver episode et panel af gæster i studiet til en dialog om deres personlige, rørende, tragikomiske og alvorsfulde oplevelser som dansker med to kulturer i rygsækken. Temaerne er indsendt af et netværk af følgere med minoritetsbaggrund, og det er udefra disse at samtalen tager sit udgangspunkt. Samtalen kommer fra hjertet - og ikke to historier er ens.Podcasten er produceret af Heartbeats. Vært: Fatimah Gabriella Produktion og klip: Cecilie Wortziger Musik: Tristan Helleskov Wieleman