Chatbot, skriv min skoleopgave

Siden 2022 er der kommet noget nyt at tale om på lærerværelset: chatbots. De er nemlig ikke bare mere eller mindre gode til at søge viden, de er også rigtig gode til at skrive mere eller mindre overbevisende skoleopgaver.  Og fordi det er umuligt for lærerne at finde ud af, om en tekst er skrevet af en chatbot eller lille Emil, har flere skoler valgt at omfavne kunstig intelligens i undervisningen.  Men er teknologien overhovedet klar til at blive brugt i grundskolen?  Og er vi sikre på, at vores børn bliver klogere, ikke dummere, af at overlade en stor del af opgaveløsningen til kunstig intelligens?  Gæst: Martin Exner, underviser på Campus Carlsberg og projektlederen bag “SkoleGPT”, en AI-bot udviklet specifikt til brug i skolernes undervisning   Vært: Anne Sofie Allarp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Om Podcasten

Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Her udfordrer vært Kaare Svejstrup magt, viden og holdninger til aktuelle emner. Udkommer mandag til torsdag kl. 05.00.